Fra Ulan Batar til Bejing og videre

Saa er vi tilbage paa bloggen - for vi har snydt dem, censur-kina. For jer vi ikke allerede har brokket os til over mail, kan jeg starte med at fortaelle at det der med at censur stadig bruges i kina, ikke er en overdreven historie. Da vi glade var ankommet til Bejing opdagede vi til vores overraskelse, ja for vi havde faktisk ikke skaenket det en tanke, at stort set alle google services er censureret, det vil sige ingen adgang til vores blog. Oveni i det har kina netop her i juli lukket helt ned for facebook, pga. nogen uroligheder i det nordvestlige kina. Selv min g-mail skulle efter sigende vaere i fare. Men den er da aaben endnu. Men alt dette irriterede os faktisk, for tro det eller ej, er der faktisk flere af jer der har skrevet og fortalt os at i faktisk syntes det er sjovt at laese vores blog, saa nu har vi fundet den loesning at at faa min (nina idag) taalmodige fader til at ligge det vi skriver ud for os. Sofie overhoerte en samtale mellem to der kinesere der tydeligvis boede her i Kina (maaske den ene i hong kong - for de talte engelsk) der netop snakkede om hvordan de kommer uden om censuren. Der findes aabenbart programmer der kan klare den lille ting, saa det er nok faktisk kun dem der bruger offentlige computere som det virker paa. Maerkeligt system

Naa, vi tog afsted fra Ulan Batar sondag d. 2, og ankom halvandet doegn efter til bejing, med haar, tasker og toej stive af stoev. At koere i tog gennem en oerken kan maerkes (ogsaa i hals og oejne). Vi koerte nemlig syd gennem et hjoerne af gobi-oerken, sand saa langt man kunne se, kun holdt fast af nogen faa graestotter. Selv en flok kamelere boed togturen paa. Ved graensen til Kina skulle vi gennem det samme graensecirkus igen. Denne gang tog det dog kun 4 timer, hvor af det meste tid faktisk blev brugt paa den store operation det er at skifte hjul paa togene. Pga. ruslands evige frygt for ydre fjende, valgt de da de anlage deres hjernbane, at goere deres spor en smule bredere end dem resten af verden bruger. Mongoliet blev hevet med paa samme ide, men ved indgangen til kina, vender man tilbage til alm. stoerrelse. Det var ret vildt at se hvordan en helt sektion af toget (med os inden i) blev loefter op paa nogen enorme donkreafter, og en kaempe flok arbejdere, derefter skilte de enorme metalhjul fra toget, koerte dem til side, og koerte nogen andre ind under istedet. Langt om laenge var vi blevet omdannet til et kinesisk tog, og koerte ind paa vores foerste kinesiske station, og fik vores foerste oplevelse af det kinesiske styres intressante maader at byde velkommen til turister. Idet vi koerte ind paa stationen blev der over store hoejtalere spillet den kinesiske nationalsang. Da det var overstaaet kunne vi langt om laenge gaa ud i luften og koen til toiletterne (I de fleste toge med den transmongolske hjernbane foere toiletterne direkte ned paa skinnerne, saa man kunne ikke ligefrem benytte disse faciliteter da der blev skiftet hjul...). Stationen skulle tydeligvis give os nyankomne et rosenroedt billede af det underskoenne kina. Der var yndige buske klippet i firkanter og fine plastikblomset, og over de hoejtaler der foerst var blevet brugt til nationalsang, spilledes der nu yndige kendte stykker klassisk musik. Ret syret oplevelse kl. 1 om natten. Sofie og jeg gav hurtig op og kroeb ind i vores koejer.

Efter to timers koersel gennem groenne kinesiske bjerge, og et enkelt blik til den kinesiske mur, der snoede sig over en bjergside og forsvandt op af i disen (dis har de meget af i kina, vi har endnu ikke set blaa himmel, og vi har nu vaeret her i naesten en uge), ankom vi mandag eftermiddag til Bejing. Det lykkedes os ret hurtigt at finde vores hostel. Virkelig hyggeligt, med gaarhave og roedede kinesiske soejler, beliggende i en af de gamle kvarterer med smaa snoede gader. Da vi havde faaet indstalleret os, gik vi ud i verden, og fandt lidt oppe af vejen en lille lokal restaurent, der serverede det mest fantastiske kinesiske mad for ingen penge. Nogen gange er man bare heldig i foerste hug - vi kom tilbage der til mange gange, og spiste os hver gang tykke og glade i mange forskellige retter fordi vi ikke kunne vaelge og prisen ikke afholdt os. Men der er jo selvfoelgelig en lille detalje - pinde. Det har nu aldrig vaeret min staerke side. Vi oevede heldigvis med noget sushi i Rusland, og syntes virkelig jeg har fremgang, men maa indroemme at jeg nok har vaesentlig flere pletter paa toejet efter undslaaben mad end jeg plejer.... Sofie mestre naturligvis den kunst uden problemer - snyd.

Naeste dag var vi inde og se den forbudte by, og hvad vi virkelig saa var en million kinesere. Hold da op, tror aldrig jeg har set saa mange mennesker med samme maal om at staa netop lige det rette sted, og kunne se ind af lige netop det vindue, og faa taget netop lige ca. en million billeder. Vi gav igen hurtigt op, og valgte at se og tage vores billeder fra en lidt mere forskudt vinkel. Vi soede smaa danskere er slet ikke opdraget til at kun kunne komme frem ved at vaere den med flest kreafter og de haardeste albuer. Men det var nu stadig imponerende. En af de oplevelser dagen boed paa, var at flere gange blev vi spurgt af kinesere om de maadte faa taget et billede sammen med os sjove europaere. Vi ikke bare saa en sevaerdighed, vi var ogsaa selv en. Dagen efter lejede vi en cykel. Bejing er bare alt for stor til at komme rundt til fods. Det var sjovt, men udfordrende. Tror at trafikreglerne i kina er lidt de samme som i den forbudte by, dem der er stoerst eller freakkest kommer foerst frem eller over vejen. Men vi overlevede og havde faaet set meget mere af denne kaotiske by. Den sidste dag i bejing skulle vi se det man bare skal se, den kinesiske mur. Vi havde booket en alt for dyr tur, men den ville koere os til et sted paa muren og saette os af, og vi kunne derefter gaa ca. 10 km paa muren og blive hentet der. Det var helt klart pengene vaerd. Vi havde hoert historie om hvordan at paa nogen af de klassiske steder folk besoeger muren, kan man faktisk ikke rigtig se noget mur, kun sort haar. Men selvom vi kom sammen med en gruppe paa ca. 10 andre, gik vi lange stykker hvov vi ingen andre kunne se. Naturen var storslaaet og det var virkelig en oplevelse at faa lov til paa den maade at opleve dette vilde bygninsvaerk. Vi kom forbi baade meget vel restaurerede dele af muren, og dele hvor man maadte klatre paa haender og foeder for ikke at falde paa loese sten. Men for pokker hvor har de soerget for at bygge den mur op over alle de hoejeste bjergtoppe, det var haardt arbejde, og vi var kun glade for at det var overskyet og at der en overgang faldt en smule regn. Det koelede. Om aftenen syntes vi bestemt vi havde fortjaent vores fantastiske middag paa "den lokale". Vi havde ogsaa slebt to franskmaend vi havde moedt med. De var enige i vores vurdering af restauranten.

Efter en lang lang lang nat i tog, er vi nu ankommet til Xi'an. Der var kun siddepladser tilbage da vi bookede togbilletter, og paa den billigeste klasse. Det var simpelthen baenke med tre personer paa hver. Sofie fik en vinduesplads, og fik en smule soevn, men jeg havde vundet midten, med middelaldrene kinesisk herre paa den anden sidde. Han brugte det meste af natten paa enten at sove tungt paa min skulder eller mere eller mindre sidde paa midt skoed. Hmm - foelte lidt jeg havde foet min egen personlige kinesiske kaempe baby. Ikke meget soevn til mig. Men frem kom vi, og vi sad i det mindste bedre end de utrolig mange kinesere der ikke havde en siddeplads og derfor fyldte paa hver en fri cm. paa togets gulv. Konklusion - der er mange kinesre i kina. Hvad vi her har bedrevet i denne by, vil jeg gemme. Denne update er allerede alt for lang. Men vi vender tilbage...