Vi fik for alvor sat vores taalmodighed paa proeve paa vejen fra Rusland til Mongoliet. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en saa langsommelig graensekontrol. Foerst 6 timer paa russisk side og bagefter 3 timer paa mongolsk. Foerst kom den ene slags kontrol og saa den anden og hver gang fik man lige et papir eller to, som skulle udfyldes. Vi blev stillet stort set alle de spoegsmaal man kunne blive stillet fra indsmuling af vaaben til om vi var snottede. Det mindede lidt om et laevn fra kommunist-tiden, da det (som man ogsaa kunne se generelt i Rusland) kunne give beskaeftigelse til en hel haer af folk. Det var vist heller ikke kun os, der fandt hele situationen en smule kommisk og flere valgte ogsaa at forevige de uniformerede haere, der konstant kom macherende mod vores tog. Vi var saa heldige at befinde os i samme kupe som en engelsktalende russisk herre, som var soed til at informere os om hvad der skete, hvad vi skulle udfylde og hvornaar vi maatte forlade toget. Han var forresten en meget interessant person bortset fra, at Nina maatte sige stop i en religionsdiskussion (han var evangelist), da det ellers kunne have vaeret blevet en rimelig sur togtur med to staedige "boern" i hver sin side af toget.
Naa men omsider ankom vi saa til Mongoliet og jeg tror jeg taler paa begges vegne naar jeg siger, at vi faldt for landet stort set med det samme. Ulan Bator og Mongoliet generelt er en af den slags byer/lande, hvor alting stadig virker rimelig originalt, da turismen stadig er "up-coming". Foreksempel findes, der heller ikke (saa vidt vi har set anyway) hverken McDonalds, Starbucks eller nogen andre store amerikanske kaeder. Desuden saelges der ogsaa hovedsagligt Mongolsk eller russisk og assiatisk oel i modsaetning til rusland, hvor man altid kunne faa en Calsberg eller Heineken (ikke at vi gjorde det i det, da den russiske og for den sags skyld mongolske oel baade er billigere og mindst lige saa god). Ulan Bator har desuden "kun" ca. 1 mio indbyggere, hvilken goer at den ikke virker saa storbyagtig og paa naer et par enkelte skyskrabere er byen ret flad og lille og boligomraaderne bestaar hovedsagligt af betonbyggeri, smaa traehuse og gers (store transportable telte). Man kan desvaerre godt se, at der er en del fattigdom i landet, men saadan er det jo naar man rejser saadanne steder. Naa man sidst kan man jo lige tilfoeje at alting er ekstremt billigt. F.eks. koster et dorm room $5 og vi var ude paa en laekker restaurant og spise laekker boef med en flaske roedvin og en stor wiskey til dessert for under 160 kr. tilsammen eller noget i den stil.
Naa men vi har ogsaa faaet bevaeget ogs lidt udenfor Ulan Bator. Vi valgte at tage paa en tur gennem vores hostel. Det lykkedes os heldigvis at komme afsted med en person til, saa det ikke bare var Nina, Sofie, guide og chaffoer. Det var saa en italiensk fyr, som kun lige kunne engelsk til husbehov og men en chaffoer, der overhoved ikke snakkede engelsk og en guide, som snakkede meget daarligt engelsk, blev vi heldigvis overladt ret meget til os selv. Den forste dag koerste vi omkring 330 km udenfor Ulan Bator til en meget lille by, hvor Erdene Zuu Monastry (wiki-forklaring: http://en.wikipedia.org/wiki/Erdene_Zuu_Monastery) ligger. Paa vejen havde vi nogle stop bl.a. ved nogen sanddynger, hvor vi legede lidt Gobi-oerken og saa paa nogle kameler. Sidste stop paa dagen var oppe paa en hoej, hvor der gik totalt fantastisk udsigt 360 grader i den (egentlig ikke det vi skulle se som var en minde-hellig-ting for hvor stort Mongoliet havde vaeret), men de dumme turister (laes os) var 10 gange mere interesserede i at se paa udsigt. Der gik ogsaa rent New Zealand/Lord of the Rings-naturskoenhed i den (bort set fra bjergene var lidt mindre her end i NZ, kunne jeg lige saa godt have staaet naer Wanaka). Naa men natten blev tilbragt i en ger-lejr (ala hotel) og saa saa vi Erdene Zuu Monastry naeste dag, hvor det desvaerre regnede en del men stadig en rigtig god oplevelse. Bagefter koerste vi hen til en mongolsk "landmand-familie" eller hvad man skal kalde dem. De er jo nomader, saa kun dyr og ingen afgroeder. Generelt er jeg lidt vild med den Mongoleske model, hvor alle dyr bare bevaeger sig frit rundt og kun i stoerre eller mindre grad forsoeges samlet eller indfanget, naar de skal bruges eller beskyttes. Naa men vi havde vaeret lidt nervoese for hvordan det skulle foregaa, da vi begge ville vaere meget lidt begejstrede for "turisterne-skal-underholdes-modellen", men heldigvis fik vi bare lov til at passe os selv og kigge paa, hvad de andre lavede (altsaa passede deres job). Vi fik dog to rideture til stor begejstring for baade Nina og mig. Jaja Nina er ikke helt ond har jeg fundet ud af... hun kan bloede lidt op baade omkring boern og dyr og sige "den er soed" og alt muligt, men hun synes vist alt i alt at min begejstring for dyr er lidt maerkelig og synes ikke det er super interessant, naar jeg informerer hende om, at der er en oern, en trane, en froe, en ged osv. Hendes kommentar var til sidst bare "hvorfor dropper du ikke bare uddannelsen og faar dig en boerne-zoo i stedet?". Hehe ja det sker nok ikke, men da en meget hyggelig tanke.
Der var fakitsk en masse anden sjov info, som jeg kunne fortaelle om baade Mongoliet og vores tur, men resten maa i vist faa naar vi kommer hjem, men vi har i hvert fald bestemt, at det ikke er sidste gang vi er her (naeste gang nok noget en en jeep, en chaffoer og noget Gobi-oerken).
I skal lige have med, at jeg siden slutningen af Ruslandsturen har haft en del problemer med at faa hende Nina ud af sin seng. Ikke saa meget om morgen, men mere naar vi kommer til at komme i naerheden af den senere paa dagen. Hun plejer at komme med et "skal vi ikke lige ligge lidt" og naar man proever at faa hende ud kommer "jamen her er saa dejligt" og naar man saa faar hende med ud kommer "maa jeg snart gaa hjem i seng". Vi har vist fundet dovendyret i selvskabet:) Men bort set fra det er hun lige i dette oejeblik lovligt undskyldt for at ligge hjemme paa vores hostel under dynen, da hun har faaet turens foerste sygdom. Jeg proever at klappe hende lidt paa hovedet og saa haaber vi hun er frisk igen inden Beijing (vi rejser videre i morgen).
Haaber alle har det godt.
Kaerlig hilsen Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar