Nina igen. Saa kom vi til Irkusk, ved den kaempe Bajkal soe. Efter 2 doegn i tog var det en velsignelse at saette foeder paa landjorden igen, saa at sige. Jeg maa sige at jeg er glad for at det var vores laengste straek i tog. Et doegn er fantastisk. Man kan ikke lave andet end at slappe af, spise og laese boeger. 1,5 doegn er ok, men efter det begynder mit dampbarns gen at have svaert ved at klare at sidde stille laengere. Heldigvis stopper toget et par gange om dagen ca. 20 min. tid, saa er der mulighed for at dampbarnet kan spaene op og ned af peronen, mens Sofie ser hovedrystende til. Man maa sige til hendes ros, at hun er vaesentligt bedre til at indstille sig efter situationen end visse andre.... Men ellers er de der laengere stoppe ogsaa en oplevelse i sig selv. Pludselig vaelter peronen med folk der vil saelge alt fra is til krystallysekroner. Efter et stop hvor hittet aabenbart var salg af div. toerrede fisk, bredte der sig en hearlig duft i hele toget da turen fortsaette. Vi proever generelt at koebe mad vi ikke ved hvad er. Man skal jo proeve noget nyt. Det har bestemt foert til blandede oplevelser. Vi er isaer blevet glad for en speciel slags paalaeg, der mest ligner lysseroedt skum, som vist nok maaske har set en smule fiske rogn af en slags, namm. Derimod var fiske, oste, pandekagerne ikke en stor succes. Min personlige mening er at roedebedesuppe er super, men at lakse kaviar ikke lige er mig.

Ellers har vi fundet ud af at vi begge har vores laster med paa denne tur. Sofie mener at min last er klart vaerst, fordi den vejer suvaerent mest. Ikke praktisk naar man baere alt sit jordiske gods paa ryggen. Sofie skal finde smoeger, men min last er ifoelge sofie at jeg har et vaeskeindtag som en elefant. Jeg mener naturligvis det er dybdt uretfaerdigt, og jeg bare drikke samme maengde vand som er sundt og godt. Men vil da gerne indroemme at jeg godt kan blive en smule hysterisk hvis jeg er toerstig, og holdt paa at vi skulle have mindst 8 l. vand med til to doegn i tog....

Vi ankom til Irkusk hvor vi nu er, tidligt tirsdag, og brugte hele dagen paa bare at komme os efter togturen og slentre rundt og se paa denne by. Her er for foerste gang en smule af et ikke helt moderne rusland at se i bybilledet. Hvis man bevaeger sig bare en smule ud fra bymidten er der rigtig mange gamle charmerende huse med farverige skoder og udskaeringer rundt om vinduerne. Men tilgengaeld er det tydeligt at samtlige er lige ved at falde sammen. Tror ikke vi har set et eneste velholdt gammelt hus. Man foer virkelig en fornemmelse af at det ikke er noget de er stolte af og at denne del maaske ikke vil eksistere laengere hvis man kommer forbi igen om 5 aar.

Onsdag og torsdag har vi vaeret paa en tur til den hoejt beroemmede Bajkal soe. Soen som paa det dybeste sted er 1650 m. dyb - det er en del, og som, hvis vi vaenter laenge nok, er ved at udvikle sig til et nyt verdenshav, noget med nogen plader der glider fra hinanden.
Vi havde bestilt en tur hjemmefra, hvor ordet trekking tur med guide blev brugt. Det var nu ikke helt det vi fik, men istedet fik vi bajkalsoen og det var paa alle maader det hele vaerd. Vi skulle moedes paa Irkusk station med vores guide. Og som vi havde frygtet var der en hel guide kun til os, og hans engelsk var ikke fantastisk. Han var meget soed, og forsoegte at varte os op paa alle moeder, og den eneste tak han fik var nogen sure mokker... Tror problemet er at vi begge nok ser os selv som store staerke selvstaendige kvinder, og vi har gennerelt meget svaert ved at blive taget af. Nogen der bestemmer hvornaar vi skal gaa, hvor vi skal gaa, hvor hurtigt vi skal gaa. Vi maadte ikke en gang saette vores eget telt op, hvilket vi naturligvis straks tolkede som at han ikke troede at vi kunne, vi valgte derfor at blive staerkt fornearmede. Stakkels mand. Han ville os det bare godt, men hvor var det bare paa alle maader traels. Det viste sig ogsaa at der ikke var meget trekking over det, naerme campingtur. Efter en ganske kort gaatur langs en (neasten) nedlagt jernbane slog vi lejer. Men hvor var der smukt. Det kan ikke beskrives. Tror jeg vil lade billederne tale (det eneste de ikke fortaeller er mangden af myg ... godt vi havde dybdt ulovligt australsk myg-gaa-vaek middel med). Vi proevde at ignorere vores daarlige samvittighed over for guiden, og bare nyde det. (tror isaer at han blev skuffet da vi ikke ville vaere med til at drikke en flaske vodka til eftermiddagsmaden, har derimod fundet ud af at det er godt jeg ikke er russisk. Det ville gaa galt. Det der vodka smager jo alt for godt). Atter hjemvendt til Irkusk og vores hostel, hyllede vi vores genvundne frihed, men er dog helt enige om at det var en oplevelse vi paa ingen maade ville have vaeret foruden. Nu maa vi se hvordan det kommer til at gaa i mongoliet, hvor det at komme ud i naturen ogsaa ser ud til at indeholde guide. Vi har som maal at lede efter en tur med mindst muligt folkedans og hesteridning, og gerne med mere en os to som guidens fokus. Vi faar se.

Igen en meget lang update. Nu vil jeg lade jer slippe. Haaber alt er vel hjemme.