Mongoliet billeder

Nina I Ulan Bator
Nina paa tur i oerkenen ( eller sanddyngen).
Nina paa paen baggrund.
Lidt udsigt.
Indfanging af de heste, som vi skulle ridde paa. Lidt skraemmende oplevelse, da hestene virker som vildheste, naar de skal indfanges med den vilde jagt ud over stepperne, men bliver totalt tamheste naar de faar seletoej paa.
Vi proever at hjaelpe med at lave mad.
Saadan faar man vand midt i ingenting.
Vores hjem hos familien (dvs. deres hjem, da de flyttede ud for os).
Solnedgang over dyr og mennesker.

Saadan bor landmaend i Mongoliet

Erdene Zuu monastery

Smukke unge damer i smuk natur

Koer og heste paa paen baggrund.

Ninas ynglingssted... siger ikke saa lidt, naar hun begynder at tage billeder af det.

Turen over graensen og Mongoliet

Ja saa kan i godt finde kaffekoppen frem og saette jer godt til rette, fordi selvom jeg vil proeve at fatte mig i korthed, har vi oplevet en del siden sidst.
Vi fik for alvor sat vores taalmodighed paa proeve paa vejen fra Rusland til Mongoliet. Jeg har aldrig i mit liv oplevet en saa langsommelig graensekontrol. Foerst 6 timer paa russisk side og bagefter 3 timer paa mongolsk. Foerst kom den ene slags kontrol og saa den anden og hver gang fik man lige et papir eller to, som skulle udfyldes. Vi blev stillet stort set alle de spoegsmaal man kunne blive stillet fra indsmuling af vaaben til om vi var snottede. Det mindede lidt om et laevn fra kommunist-tiden, da det (som man ogsaa kunne se generelt i Rusland) kunne give beskaeftigelse til en hel haer af folk. Det var vist heller ikke kun os, der fandt hele situationen en smule kommisk og flere valgte ogsaa at forevige de uniformerede haere, der konstant kom macherende mod vores tog. Vi var saa heldige at befinde os i samme kupe som en engelsktalende russisk herre, som var soed til at informere os om hvad der skete, hvad vi skulle udfylde og hvornaar vi maatte forlade toget. Han var forresten en meget interessant person bortset fra, at Nina maatte sige stop i en religionsdiskussion (han var evangelist), da det ellers kunne have vaeret blevet en rimelig sur togtur med to staedige "boern" i hver sin side af toget.
Naa men omsider ankom vi saa til Mongoliet og jeg tror jeg taler paa begges vegne naar jeg siger, at vi faldt for landet stort set med det samme. Ulan Bator og Mongoliet generelt er en af den slags byer/lande, hvor alting stadig virker rimelig originalt, da turismen stadig er "up-coming". Foreksempel findes, der heller ikke (saa vidt vi har set anyway) hverken McDonalds, Starbucks eller nogen andre store amerikanske kaeder. Desuden saelges der ogsaa hovedsagligt Mongolsk eller russisk og assiatisk oel i modsaetning til rusland, hvor man altid kunne faa en Calsberg eller Heineken (ikke at vi gjorde det i det, da den russiske og for den sags skyld mongolske oel baade er billigere og mindst lige saa god). Ulan Bator har desuden "kun" ca. 1 mio indbyggere, hvilken goer at den ikke virker saa storbyagtig og paa naer et par enkelte skyskrabere er byen ret flad og lille og boligomraaderne bestaar hovedsagligt af betonbyggeri, smaa traehuse og gers (store transportable telte). Man kan desvaerre godt se, at der er en del fattigdom i landet, men saadan er det jo naar man rejser saadanne steder. Naa man sidst kan man jo lige tilfoeje at alting er ekstremt billigt. F.eks. koster et dorm room $5 og vi var ude paa en laekker restaurant og spise laekker boef med en flaske roedvin og en stor wiskey til dessert for under 160 kr. tilsammen eller noget i den stil.
Naa men vi har ogsaa faaet bevaeget ogs lidt udenfor Ulan Bator. Vi valgte at tage paa en tur gennem vores hostel. Det lykkedes os heldigvis at komme afsted med en person til, saa det ikke bare var Nina, Sofie, guide og chaffoer. Det var saa en italiensk fyr, som kun lige kunne engelsk til husbehov og men en chaffoer, der overhoved ikke snakkede engelsk og en guide, som snakkede meget daarligt engelsk, blev vi heldigvis overladt ret meget til os selv. Den forste dag koerste vi omkring 330 km udenfor Ulan Bator til en meget lille by, hvor Erdene Zuu Monastry (wiki-forklaring: http://en.wikipedia.org/wiki/Erdene_Zuu_Monastery) ligger. Paa vejen havde vi nogle stop bl.a. ved nogen sanddynger, hvor vi legede lidt Gobi-oerken og saa paa nogle kameler. Sidste stop paa dagen var oppe paa en hoej, hvor der gik totalt fantastisk udsigt 360 grader i den (egentlig ikke det vi skulle se som var en minde-hellig-ting for hvor stort Mongoliet havde vaeret), men de dumme turister (laes os) var 10 gange mere interesserede i at se paa udsigt. Der gik ogsaa rent New Zealand/Lord of the Rings-naturskoenhed i den (bort set fra bjergene var lidt mindre her end i NZ, kunne jeg lige saa godt have staaet naer Wanaka). Naa men natten blev tilbragt i en ger-lejr (ala hotel) og saa saa vi Erdene Zuu Monastry naeste dag, hvor det desvaerre regnede en del men stadig en rigtig god oplevelse. Bagefter koerste vi hen til en mongolsk "landmand-familie" eller hvad man skal kalde dem. De er jo nomader, saa kun dyr og ingen afgroeder. Generelt er jeg lidt vild med den Mongoleske model, hvor alle dyr bare bevaeger sig frit rundt og kun i stoerre eller mindre grad forsoeges samlet eller indfanget, naar de skal bruges eller beskyttes. Naa men vi havde vaeret lidt nervoese for hvordan det skulle foregaa, da vi begge ville vaere meget lidt begejstrede for "turisterne-skal-underholdes-modellen", men heldigvis fik vi bare lov til at passe os selv og kigge paa, hvad de andre lavede (altsaa passede deres job). Vi fik dog to rideture til stor begejstring for baade Nina og mig. Jaja Nina er ikke helt ond har jeg fundet ud af... hun kan bloede lidt op baade omkring boern og dyr og sige "den er soed" og alt muligt, men hun synes vist alt i alt at min begejstring for dyr er lidt maerkelig og synes ikke det er super interessant, naar jeg informerer hende om, at der er en oern, en trane, en froe, en ged osv. Hendes kommentar var til sidst bare "hvorfor dropper du ikke bare uddannelsen og faar dig en boerne-zoo i stedet?". Hehe ja det sker nok ikke, men da en meget hyggelig tanke.
Der var fakitsk en masse anden sjov info, som jeg kunne fortaelle om baade Mongoliet og vores tur, men resten maa i vist faa naar vi kommer hjem, men vi har i hvert fald bestemt, at det ikke er sidste gang vi er her (naeste gang nok noget en en jeep, en chaffoer og noget Gobi-oerken).
I skal lige have med, at jeg siden slutningen af Ruslandsturen har haft en del problemer med at faa hende Nina ud af sin seng. Ikke saa meget om morgen, men mere naar vi kommer til at komme i naerheden af den senere paa dagen. Hun plejer at komme med et "skal vi ikke lige ligge lidt" og naar man proever at faa hende ud kommer "jamen her er saa dejligt" og naar man saa faar hende med ud kommer "maa jeg snart gaa hjem i seng". Vi har vist fundet dovendyret i selvskabet:) Men bort set fra det er hun lige i dette oejeblik lovligt undskyldt for at ligge hjemme paa vores hostel under dynen, da hun har faaet turens foerste sygdom. Jeg proever at klappe hende lidt paa hovedet og saa haaber vi hun er frisk igen inden Beijing (vi rejser videre i morgen).
Haaber alle har det godt.
Kaerlig hilsen Sofie

Vores livskilde ombord paa toget.

Fint lille russisk hus.

Dis over bajkal og sol over os..



Paenhed...

Nina og guide laver aftensmad.

Solnedgang over Bajkal som bedst nydes paa en togskinne med en kop vodka.

Vores lejr og baghave.

Nina, som har set lyset.

Nina, der svoemmer i Bajkals klare (og kolde) vand.

Dramatik ved Bajkal.

Lidt klipper.

Nina og Sofie staar (naesten) paa toppen af verden. Jeg synes, at i skulle bemaerke vores lettere skinnende hud, som opnaas ved en blanding af sved og myggebalsam (vi tror det bliver ny mode).

Der vandres...


Sofie, der naesten gaar i vandet.

Nina igen. Saa kom vi til Irkusk, ved den kaempe Bajkal soe. Efter 2 doegn i tog var det en velsignelse at saette foeder paa landjorden igen, saa at sige. Jeg maa sige at jeg er glad for at det var vores laengste straek i tog. Et doegn er fantastisk. Man kan ikke lave andet end at slappe af, spise og laese boeger. 1,5 doegn er ok, men efter det begynder mit dampbarns gen at have svaert ved at klare at sidde stille laengere. Heldigvis stopper toget et par gange om dagen ca. 20 min. tid, saa er der mulighed for at dampbarnet kan spaene op og ned af peronen, mens Sofie ser hovedrystende til. Man maa sige til hendes ros, at hun er vaesentligt bedre til at indstille sig efter situationen end visse andre.... Men ellers er de der laengere stoppe ogsaa en oplevelse i sig selv. Pludselig vaelter peronen med folk der vil saelge alt fra is til krystallysekroner. Efter et stop hvor hittet aabenbart var salg af div. toerrede fisk, bredte der sig en hearlig duft i hele toget da turen fortsaette. Vi proever generelt at koebe mad vi ikke ved hvad er. Man skal jo proeve noget nyt. Det har bestemt foert til blandede oplevelser. Vi er isaer blevet glad for en speciel slags paalaeg, der mest ligner lysseroedt skum, som vist nok maaske har set en smule fiske rogn af en slags, namm. Derimod var fiske, oste, pandekagerne ikke en stor succes. Min personlige mening er at roedebedesuppe er super, men at lakse kaviar ikke lige er mig.

Ellers har vi fundet ud af at vi begge har vores laster med paa denne tur. Sofie mener at min last er klart vaerst, fordi den vejer suvaerent mest. Ikke praktisk naar man baere alt sit jordiske gods paa ryggen. Sofie skal finde smoeger, men min last er ifoelge sofie at jeg har et vaeskeindtag som en elefant. Jeg mener naturligvis det er dybdt uretfaerdigt, og jeg bare drikke samme maengde vand som er sundt og godt. Men vil da gerne indroemme at jeg godt kan blive en smule hysterisk hvis jeg er toerstig, og holdt paa at vi skulle have mindst 8 l. vand med til to doegn i tog....

Vi ankom til Irkusk hvor vi nu er, tidligt tirsdag, og brugte hele dagen paa bare at komme os efter togturen og slentre rundt og se paa denne by. Her er for foerste gang en smule af et ikke helt moderne rusland at se i bybilledet. Hvis man bevaeger sig bare en smule ud fra bymidten er der rigtig mange gamle charmerende huse med farverige skoder og udskaeringer rundt om vinduerne. Men tilgengaeld er det tydeligt at samtlige er lige ved at falde sammen. Tror ikke vi har set et eneste velholdt gammelt hus. Man foer virkelig en fornemmelse af at det ikke er noget de er stolte af og at denne del maaske ikke vil eksistere laengere hvis man kommer forbi igen om 5 aar.

Onsdag og torsdag har vi vaeret paa en tur til den hoejt beroemmede Bajkal soe. Soen som paa det dybeste sted er 1650 m. dyb - det er en del, og som, hvis vi vaenter laenge nok, er ved at udvikle sig til et nyt verdenshav, noget med nogen plader der glider fra hinanden.
Vi havde bestilt en tur hjemmefra, hvor ordet trekking tur med guide blev brugt. Det var nu ikke helt det vi fik, men istedet fik vi bajkalsoen og det var paa alle maader det hele vaerd. Vi skulle moedes paa Irkusk station med vores guide. Og som vi havde frygtet var der en hel guide kun til os, og hans engelsk var ikke fantastisk. Han var meget soed, og forsoegte at varte os op paa alle moeder, og den eneste tak han fik var nogen sure mokker... Tror problemet er at vi begge nok ser os selv som store staerke selvstaendige kvinder, og vi har gennerelt meget svaert ved at blive taget af. Nogen der bestemmer hvornaar vi skal gaa, hvor vi skal gaa, hvor hurtigt vi skal gaa. Vi maadte ikke en gang saette vores eget telt op, hvilket vi naturligvis straks tolkede som at han ikke troede at vi kunne, vi valgte derfor at blive staerkt fornearmede. Stakkels mand. Han ville os det bare godt, men hvor var det bare paa alle maader traels. Det viste sig ogsaa at der ikke var meget trekking over det, naerme campingtur. Efter en ganske kort gaatur langs en (neasten) nedlagt jernbane slog vi lejer. Men hvor var der smukt. Det kan ikke beskrives. Tror jeg vil lade billederne tale (det eneste de ikke fortaeller er mangden af myg ... godt vi havde dybdt ulovligt australsk myg-gaa-vaek middel med). Vi proevde at ignorere vores daarlige samvittighed over for guiden, og bare nyde det. (tror isaer at han blev skuffet da vi ikke ville vaere med til at drikke en flaske vodka til eftermiddagsmaden, har derimod fundet ud af at det er godt jeg ikke er russisk. Det ville gaa galt. Det der vodka smager jo alt for godt). Atter hjemvendt til Irkusk og vores hostel, hyllede vi vores genvundne frihed, men er dog helt enige om at det var en oplevelse vi paa ingen maade ville have vaeret foruden. Nu maa vi se hvordan det kommer til at gaa i mongoliet, hvor det at komme ud i naturen ogsaa ser ud til at indeholde guide. Vi har som maal at lede efter en tur med mindst muligt folkedans og hesteridning, og gerne med mere en os to som guidens fokus. Vi faar se.

Igen en meget lang update. Nu vil jeg lade jer slippe. Haaber alt er vel hjemme.

Nina i tog - rund og glad...



En af sovjettidens smukke statuer


En enorm statue af den nu helgengjorte zar-familie, ved stedet hvor de blev drabt. Nu Yekatrerinburgs stoerste sevaerdighed


Bag denne totalt anonyme doer i en helt almindelig graa boligblok, laa vores hostel. Det havde vi lidt svaert ved at regne ud. Da vi endelig tog os sammen til at banke paa, forventede vi bestemt en sur gammel russisk dame der ville skaelde os ud fordi vi forstyrede. Men nej, som sagt de skjuler ting godt her i Rusland

Der holdes turist fri her i Yekatrerinburg. Laesning paa cafee i skyggen.

Moskva og Yekaterinburg

Saa er der igen lidt nyt...
Vores sidste dag i Moskva var rigtig hyggelig. Vi fik set et museum, der fortalte om den nyere historie i rusland... dvs. revolutionen til nu. Den levede op til alle fordomme... fortalte en masse og var ret spaendende, men havde ligesom undladt alle detaljer, der ikke fik Rusland til at virke saa yndig. Lidt underligt at gaa igennem et museum, der handler om tiden under den koldekrig og dette ord kun staar naevnt en gang lige i starten. Resten handler "bare" lidt om deres rumfart, de forskellige ledere og saadan, men intet om hvordan folk havde det i sovjet eller hvad der skete i forhold til resten af verden (det var saadan ret gennemgaaende for det hele). Enkelte gange kom der dog en enkelt saetning, der fortalte lidt mere, men man skulle lede lidt. Naar det er sagt var det faktisk et ret godt museum, hvis man bare tilfoejede sin egen viden undervejs.
Derudover saa vi ogsaa et moderne kunst museum og var inde og se Svanesoeen om aften... man maa jo se en ballet, naar man er i Rusland og den levede ogsaa op til alle forventninger... smukt, smukt. Vi moedte et par andre backpackere til balletten, som foreslog en bar vi skulle tage paa og jeg skal love for vi fik en paa opleveren... Det var en bar, som laa paa 34. sal i et meget dyrt hotel. Vi fik aeren af at give 290 rubler (ca. 50 kr) for en russisk flaske oel, som var det abosulut billigste, som man kunne faa, men udsigten var det hele vaerd. Man kunne see ud over hele Moskva, som var utrolig smuk i moerket og oven i koebet begyndte det at lyne i horisonten, som bare gjorde det endnu smukkere. Men efter en oel valgte vi nu at finde den lokale og betale en mere normal pris for oel nr. 2 (80 rubler for 0,5 l). Det var saa afslutningen paa Moskva, som vi var saa heldige at komme ud af med alle ejendele og uden at blive chikaneret af militsen (imodsaetning til en del andre vi moedte).
Naeste dag maette vi saa desvaerre konstatere, at det var slut med at rejse i "et klunkehjem", men var nu stadig ganske udemaerket. Det er en dejlig afslappet transportform og giver anledning til at tage del i russernes ynglingsbeskaeftigelser... at drikke og spise. Vi var igen heldige at faa severet lidt mad, som f.eks. bestod af hakkeboef til morgenmad! Vist meget godt vi ogsaa selv havde taget lidt med.
Nu er vi i Yekaterinburg, som vi saa forlader i aften. Det betyder at vi har krydset Ural-bjergene og derfor nu befinder os i Asien. Det er en lidt mindre by (1,2 mio, men meget mere provinsby-agtig). Der er ikke saa meget at se, saa vi har mest bare slappet af og daffet lidt rundt i byen. Har dog selvfoelgelig set det sted Romanoverne blev slaaet ihjel og saadan.
Bort set fra det er vi ved at blive temmelig frustrerede over vores manglende faerdigheder paa russisk. Folk er super venlige og vil meget gerne snakke og vi fatter saa boenne, naar det kommer til russisk. Tilgengaeld har vi faaet bekraeftiget at kropssprog er universelt og vi har flere gange kunne forstaa folk, der ville vise os vej. Det er russerne, saa ogsaa utroligt gode til. Hvis man bare staar 5 sek og ser lidt forvirrede ud, kommer der straks en eller anden og faegter med armene og fortaeller en masse paa russisk... nogen gange til hjaelp, andre gange til stoerre forvirring.
I aften rejser vi saa til Irkutsk, som er en togrejse paa to doegn, saa vi skal snart ud at tanke op med mad og roedvin, saa vi er klar til afrejse.
Kaerlig hilsen Sofie

Ogsaa lige lidt billeder fra Sofies kamera... foerst lidt kirkeindmad.



Et af mine 1000 billeder af springvand... bare vendt til lysbillede-showet naar jeg vender hjem, tror allerede jeg har til 5 timers underholdning.

Nina paa en plads alle sikkert nok kender... ellers boer i nok laese en historiebog eller to...


Nina i park

Smuk sovjetisk kunst... eller...

Saa lykkedes det alligevel. Her et par billeder. Foerst det beroemte vinterpalads i skt. petersborg. Her er baade mintgroent og guld for alle pengene...


Sofie foran gul - en af Peter den stores paladser, Petershof


Mere Petershof


En dejlig metrostation, indrettet i sovjettiden...

Sofie i prinsesse kupe


Og saa til sidst den i alle kender - men jeg har taget billedet...

Saa blev det Moskva - idag er det mig Nina der skriver, bare saa sofie ikke bliver beskyldt for mine stavefejl...
Der er det pokkers irriterende ved baade Skt. Petersborg og Moskva, vi ved allerede hvad vi skal se - naeste gang vi kommer forbi. Det er begge nogen virkelig fantastiske byer, groenne parker, massere af vand, intressante (laes, ikke altid lige koenne) bygninger, og massere af hyggelige cafeer hvor man vist - hov - kan komme til at bruge en frygtelig masse penge ved at drikke kaffe og sidde og se paa folk. Ja, vi faar virkelig holdt storbyferie. Vi har dog nedlagt et totalt forbud mod saa meget som at gaa ind i butikker der saelger alt andet end mad. Totalt ingen shopping, det holder ikke at skulle slaebe rundt paa i 7 uger...
Naa til sagen - hvad vi laver. Vi forlod Skt. petersborg i fredags aften kl. midnat, og var ved at gaa bag over da vi saa vores kupe. Det var lutter roedt floejl, og klunkehjem gardiner (lidt daekkende for udsigten, men det er dog en detalje der kan laeres at leve med), toefler var lagt frem, sammen med hvide haandklaeder og selvfolgelig mad og drikke. Er det her 2. klasse? Men den var vist god nok. Ingen smed os ud, og ingen forlangte ekstra penge. Vi foelte os som prinsesser. Den enste der maaske var lidt utilpas var den stakkels teenage dreng der var kommet til at dele kupe med os. Naa, men nu er vi vaeldig spaendt paa naeste del af vores tog tur, hvor vi skal koere 1,5 doegn. Vi har dog en staerk mistanke om at ikke alle tog er samme standard. Lad os nu se. Nu er vi i hvert fald i moskva. Skt. petersborg var guld og glimmer fra tiden vor konger og prinsesser lignede dem fra eventyrene - laes ca. det 17 og 18 aarhundrede. Her har vi spolet ca. 200 aar tilbage. Det er helt anderledes det vi ser her, og det er jo ganske rart, for som sofie sagde tidligere idag "jeg skulle aldrig tro jeg ville komme til at sige dette, men man kan godt blive traet af at se paa guld". Kirkerne her fra 14-15 hundrede er helt som alle mine fordomme om russisk arkitektur, der er kaos af farver og billeder, hver en centimeter af vaegene er fyldt ud - ikke meget hoejtidlighed. Hele haerligheden selvfolgelig pakket ind i loegkupler. Maa sige at det var stort at staa paa den roede plads og se op mod den der kirke i nok alle forbinder med Moskva, med kupler i et vaeld af moenstre og farver. Kremlin var derimod lidt af en skuffelse, paa en maade. Det var et stort nystroeget turisthaelvede, det gav ikke meget historisk vingesus.

Idag har vi vaeret paa det officielle russiske historiske museum, her gaar historien fra tidernes morgen til ca. 1914 - hmm. Hvad taenker man ud af det? Vi har dog fundet et musem der ogsaa skulle daekke den lidt nyere historie. Det tidligere revolutions museum. Det er morgendaggens projekt. I dag var vi ogsaa ude i en skulpturpark hvor der staar en masse af sovjet tidens store statuer - dvs. Lenin en frygtelig masse gange. Efter de blev smidt vaek fra deres promonente pladser, er de nu endt der. Forskellige maeder at behandle fortiden paa bliver virkelig praesenteret for os her.

Naa, nu vil jeg lade jer slippe. Haber paa at naeste gang vi skriver er det med billeder. Forbindelsen her er for langsom virker det til, til at det bliver en succes.

Godt afsted (Skt. Petersborg)

Ja saa kom vi afsted.... rejsen forloeb som planlagt uden forsinkelse osv. og vi fandt endda vores hostel i foerste hug paa trods af lidt forvirring med hensyn til det russiske alfabet og vores distination.
De sidste dage er gaaet med at gaa Skt. Petersborg tynd. Vi har set en masse guld og glimmer, da byen er en lidt en blanding af en eventyrby og ja noget der saa ligner noget, der er ved at falde sammen.
Har set en masse kirker men mest imponerende var "The Church of Our Savior on the Spilled Blood", som er lavet udelukkende af marmor og mosik og vaeldig paen med guld over det hele. I gaar stod vi i koe til at se Vinterpaladset i 3 timer... hvilket absolut var den vaeste oplevelse so far!! Og nej vi havde aldrig startet med at staa i koe, hvis vi havde haft nogen anelse om hvor lang tid, det ville tage, men koen snoed os lige og fortsatte bag murene lige saa langt indenfor paladset som uden for (hvis ikke laengere indenfor)... og man giver ikke lige op, naar man allerede har staaet der i over en time. Naa men det resulterede saa i, at der kun var to timer til at se paa tingene (for Nina kun lidt over en time... hun havde det lidt skidt... bum, bum). Men det var saa imponerende vi saa bl.a. deres samling af fransk kunst fra 18 og 19 hundrede tallet. Det var saa vildt... har aldrig i mit liv set saa mange malerier af Picasso, Matisse og Gauguin... desuden ogsaa en del Monet og Van Gogh og dvs. andre... det var vildt. Desuden var den antikke samling ogsaa temmelig god og jeg fik da en naesten en time til at gaa udelukkende med statuerne og saa ikke engang dem alle sammen.
I dag var vi saa ude at se Petershof, som er et palads som ligger lidt uden for skt. Petersborg. Jeg ved naesten ikke hvor jeg skal starte... kan vist ikke beskrives andet end med guld, guld og guld og ja saa lidt mere guld. Desuden har jeg her fundet ud af, hvordan min park skal indrettes, naar jeg naeste gang har 1000 hektarer have, som jeg ikke ved, hvad jeg skal bruge til. Nina ogsaa bestilt den del, der skal anrettes til hende og mener bestemt, at jeg maa have en guld-balsal ala den i Pertershof... saa det vil jeg se frem til:)
Hvad er der ellers at fortaelle... jo vi har allerede naaet at vaere uhoeflige paa russisk, men kunne virkelig ikke overskue en flok overivrige russere, da vi skulle spise foerste aften. Desuden har vi begyndt at bevaege os ud i at proeve russisk mad/indkoeb... baade med med og uden succes... ogsaa lidt svaert at gaette sig til hvad tingene er nogle gange (naar man hverken kan sproget eller alfabetet). Til gengaeld har vores faerden med det offentlige vaeret en storslaaet succes so far (og 7,9,13)... faktisk er det utrolig nemt at finde ud af metroen (hvis man taeller stop) og har ogsaa faaet hoppet af busserne helt rigtigt paa trods af at det med skiltning generelt aabenbart er en overvurderet ting, naar man er russer. Til gengaeld er der kun en pris, hvilket goer tingene noget nemmere, naar man er dum turist.
Vejret har indtil videre vaeret godt (ingen regn, men baade sol og skyer), men det har vaeret lidt koldt de foerste dage (isaer naar man rejste fra hedeboelge i DK), men i gaar og isaer i dag er det blevet noget varmere. Vi kunnne faktisk godt taenke os at opleve en ordenligt regnskyld her, da vi mener at Skt. Petersborg gader maa omdannes til en store floder, da alt regnvand aabenbart bare ryger ud paa gaden og kloaksystemet mildest talt ligner noget... ja som jeg kunne have lavet.
Det blev vist alt for denne gang... haaber alt er godt derhjemme.
Kh Sofie